Få indflydelse på Nordøstfyns lokale elselskab

Du vil være en stor gevinst for vores repræsentantskab og bestyrelse. Derfor håber vi, at du stiller op som kandidat. Bliver du valgt til repræsentantskabet, får du et indblik i driften af det lokale el- og fibernetselskab. Ønsker du indflydelse, kan du som bestyrelsesmedlem være med til at påvirke de beslutninger, vi træffer i nef Fonden.

Sammen med dig og de øvrige lokale kræfter kan vi udvikle os i den rigtige retning, når det gælder grøn omstilling og forsyningssikkerhed.

Hvad vil det sige at være en del af repræsentantskabet?

Som en del af repræsentantskabet hos nef, får du mulighed for at få indblik i vigtige emner, som vedvarende energikilder, udbredelse af ladestandere og fibernet, og hvordan vi forbereder el-nettet til højere forbrug i fremtiden og samtidig sørger for færre nedbrud og strømafbrydelser.

Gennem repræsentantskabet får du mulighed for at stille op til bestyrelsen, hvor du kan få indflydelse på elselskabets fremtidige virke. Giv din mærkesag vinger og sæt dit præg på dagsordenen.

nef Fonden afhænger af forbrugerstyringen gennem repræsentantskabet og bestyrelsen, så det er også en vigtig mulighed for dig som forbruger at blive hørt.

Meld dit kandidatur

Indtast venligst dit navn.

Indtast venligst dit telefon nr.

Fejl - Indtast en korrekt emailadresse

Fejl - Indtast en korrekt emailadresse

Indtast venligst din adresse.

Angiv din fødselsdato

Angiv en dato i formatet dd-mm-åååå. Du skal være min. 18 år for at stille op.

Vi bruger dine oplysninger til at sikre os, at du er netkunde hos Ravdex A/S, samt for at kunne registrere dig som kandidat til repræsentantskabet. For yderligere oplysninger omkring Ravdex behandling af dine personlige data henvises til Ravdex persondatapolitik her

Hør nuværende repræsentantskabsmedlem Elsebeth og bestyrelsesformand Fedder fortælle, hvorfor du skal stille op som kandidat.

img
img

Vigtige datoer

  • 30/09-2025: Seneste frist for registrering som vælger.

  • 07/10-2025: Seneste frist for opstilling som kandidat.

  • 21/10-2025 - 11/11-2025 kl. 20:00: Perioden hvori der kan stemmes.

  • 14/11-2025 kl. 16:30-19:00: Bestyrelsen samles og konstaterer valgresultatet, hvorefter samtlige repræsentanter og suppleanter samt ikke valgte kandidater orienteres om valgets udfald.

  • 09/12-2025 kl. 19:00-21:00: De nyvalgte repræsentanter afholder repræsentantskabsmøde med valg af ny bestyrelse i nef Fonden og valg af 2 bestyrelsesmedlemmer i netselskabet Ravdex

  • 01/01-2026 - 31/12-2029: Funktionsperioden for det nyvalgte repræsentantskab og den nyvalgte bestyrelse.

  • 05/01-2026 kl. 16:30-19:00: De nyvalgte bestyrelsesmedlemmer afholder møde med valg af formand og næstformand.

Få svar på alle dine spørgsmål

En kandidat, som opstiller eller opstilles til valg, skal for at være valgbar

- være myndig

- være registreret som netkunde i Ravdex A/S

Det er også muligt at stille op som repræsentant gennem sin arbejdsplads - kræver godkendelse på vegne af den virksomhed, som du opstiller for.

Repræsentantskabet består af indtil 27 repræsentanter og 6 suppleanter, der vælges af og blandt netkunderne i Ravdex' bevillingsområde. Førstesuppleant er den, der blandt suppleanterne opnår det største antal stemmer.

Senest 4 uger efter afholdelse af valg til repræsentantskabet for nef Fonden indkalder bestyrelsen de valgte repræsentanter til repræsentantskabsmøde. I funktionsperioden fra 1. januar 2026 til 31. december 2029, vil du blive indkaldt til to årlige repræsentantskabsmøder, evt. ekstraordinære møder og virksomhedsbesøg.

Hvis du bliver valgt ind til repræsentantskabet, og du ønsker yderligere indflydelse, har du muligheden for at stille op til bestyrelsen.

Hvert fjerde år. Det betyder, at repræsentanterne har en aktiv periode fra førstkommende årsskifte efter valget og fire år frem. Funktionsperioden for 2025-repræsentanterne er fra januar 2026 til 31. december 2029.

Senest 1 uge efter valget af nyt repræsentantskab samles den nuværende bestyrelse for at konstatere resultatet, hvorefter samtlige kandidater orienteres om valgets udfald..

Det kan netkunder i Ravdex A/S. Du er netkunde, hvis du råder over en installation, der er tilsluttet Ravdex' distributionsområde (hvis du bor på Nordøstfyn, stort set). Det er lidt kringlet. Sagt på en anden måde: Bor du på Nordøstfyn og har lys i pæren, har du stemmeret.

Vælgerne har mulighed for at stemme fra d. 21/10 til 11/11 2025 frem til kl. 20.00.

Faq Doodle Pink

Kontakt os

Hands Doodle Pink