Få begivenheder er værd at se frem til fire år ude i fremtiden. De olympiske lege er én af dem. Valg til repræsentantskabet for nef Fonden er den anden.
Og du spiller en vigtig rolle hver eneste gang, muligvis ikke i OL, men så i nef Fondens fremtidige virke. Både som vælger og som kandidat.
Hos nef er vi stolte af at være det lokale el- og fibernetselskab på Nordøstfyn. Vi brænder for det lokale fællesskab og den grønne omstilling. Netop nu søger vi medlemmer til repræsentantskabet, der deler samme passion.
Vi er afhængige af dit engagement og vores gensidige interesse i at skabe retningen for en bedre fremtid på Nordøstfyn.
"Repræsentantskabet" - det lyder da ret usexet, men det er i virkeligheden ret cool.
Sidder du i repræsentantskabet hos nef, får du nemlig mulighed for at få indblik i vigtige emner, som vedvarende energikilder, udbredelse af ladestandere og fibernet, og hvordan vi forbereder el-nettet til højere forbrug i fremtiden og samtidig sørger for færre nedbrud og strømafbrydelser.
Det og meget mere beskæftiger vores repræsentantskab sig med. Bliv klogere på repræsentantskabet, og dine muligheder i det, her på siderne.
En kandidat, som opstiller eller opstilles til valg, skal for at være valgbar
- være myndig
- være registreret som netkunde i Ravdex A/S
Det er også muligt at stille op som repræsentant gennem sin arbejdsplads - kræver godkendelse på vegne af den virksomhed, som du opstiller for.
30/09-2025: Seneste frist for registrering som vælger.
07/10-2025: Seneste frist for opstilling som kandidat.
21/10-2025 - 11/11-2025 kl. 20:00: Perioden hvori der kan stemmes.
14/11- 2025 kl. 16:30-19:00: nef Fondens bestyrelse samles og konstaterer valgresultatet, hvorefter samtlige repræsentanter og suppleanter samt ikke valgte kandidater orienteres om valgets udfald.
09/12-2025 kl. 19:00-21:00: De nyvalgte repræsentanter afholder repræsentantskabsmøde med valg af ny bestyrelse i nef Fonden og valg af 2 bestyrelsesmedlemmer i netselskabet Ravdex.
01/01-2026 - 31/12-2029: Funktionsperioden for det nyvalgte repræsentantskab og den nyvalgte bestyrelse.
05/01-2026 kl. 16:30-19:00: De nyvalgte bestyrelsesmedlemmer afholder møde med valg af formand og næstformand.
En kandidat, som opstiller eller opstilles til valg, skal for at være valgbar
- være myndig
- være registreret som netkunde i Ravdex A/S
Det er også muligt at stille op som repræsentant gennem sin arbejdsplads - kræver godkendelse på vegne af den virksomhed, som du opstiller for.
Repræsentantskabet består af indtil 27 repræsentanter og 6 suppleanter, der vælges af og blandt netkunderne i Ravdex' bevillingsområde. Førstesuppleant er den, der blandt suppleanterne opnår det største antal stemmer.
Senest 4 uger efter afholdelse af valg til repræsentantskabet for nef Fonden indkalder bestyrelsen de valgte repræsentanter til repræsentantskabsmøde. I funktionsperioden fra 1. januar 2026 til 31. december 2029, vil du blive indkaldt til to årlige repræsentantskabsmøder, evt. ekstraordinære møder og virksomhedsbesøg.
Hvis du bliver valgt ind til repræsentantskabet, og du ønsker yderligere indflydelse, har du muligheden for at stille op til bestyrelsen.
Funktionsperioden er fra januar 1. januar 2026 til 31. december 2029.
Senest 1 uge efter valget af nyt repræsentantskab samles den nuværende bestyrelse for at konstatere resultatet, hvorefter samtlige kandidater orienteres om valgets udfald..
Det kan netkunder i Ravdex A/S. Du skal være registreret som netkunde hos Ravdex inden 30/9 2025. Du bliver registreret som netkunde hos din elleverandør.
Vælgerne har mulighed for at stemme fra d. 21/10 til 11/11 2025 frem til kl. 20.00.