Ny bestyrelse i nef-koncernen

Pressemeddelelse den 13. december 2017.

I går tirsdag den 12. december mødtes den nye bestyrelse for nef Fonden.
Den nye bestyrelse fik konstitueret sig således, at

Niels Mertz Rasmussen fortsætter som bestyrelsesformand
Sonja Rasmussen tiltræder som ny næstformand
Fedder Skovgaard fortsætter som bestyrelsesmedlem
Jens Hansen fortsætter som bestyrelsesmedlem
Troels Maglegaard fortsætter som bestyrelsesmedlem
Dorthe Hindsgaul indtræder som nyt bestyrelsesmedlem.

Stort tillykke til de nye bestyrelsesmedlemmer og de erfarne kræfter i bestyrelsen.
Hos nef-koncernen kan vi ikke ønske os en bedre start på 2018: Vi har fået et blidt generationsskifte i repræsentantskabet og i bestyrelsen.

2018 bliver et travlt år, og vi skal i gang med mange nye og spændende projekter.

Så hold derfor øje med nef.dk, facebook og linkedin.dk - vi kommer til at rekruttere nye medlemmer til nef-familien.

For yderligere information, kontakt:
Direktør Marianne Eriksen, telefon 63 32 11 25
Bestyrelsesformand Niels Mertz Rasmussen, telefon 66 10 77 76
Næstformand Sonja Rasmussen, telefon 29 46 22 94.

Download vores pressemeddelelse her.


Det første møde med det nye repræsentantskab

Torsdag den 7. december mødtes det nye repræsentantskab for første gang.
Der skulle foretages valg til den nye bestyrelse.

Tillykke til følgende kandidater, som kom med i bestyrelsen.

- Fedder Skovgaard (genvalg)
- Niels Mertz Rasmussen (genvalg)
- Sonja Rasmussen (nyvalg)
- Jens Hansen (genvalg)
- Troels Maglegaard (genvalg)
- Dorthe Hindsgaul (nyvalg).

De skal alle sammen være med til at forme nef Fonden i de næste 2 år.

For nef er det en fantastisk start, at vi får et rullende generationsskifte i repræsentantskabet og i bestyrelsen, så de erfarende kræfter ikke bare er væk på en gang.

Den 12. december mødes bestyrelsen for at vælge formand og næstformand. 

Fra den 8. december 2017.


Valget har været en succes - nef har nået sine mål

Pressemeddelelse den 14. november 2017

Det er med stor tilfredshed, at nef Fonden ser tilbage på det netop afsluttede repræsentantskabsvalg: Rekordmange kandidater og en stemmeprocent et godt stykke over de 10.

Vores anden målsætning i forbindelse med nef Fondens repræsentantskabsvalg var at få stemmeprocenten op på 10 eller mere. Ved de 3 seneste valg har stemmeprocenten ligget på højst 4,75 % og ved sidste valg på bare 2,02 %.

nef Fondens valgbus har nu kørt sin sidste tur, og vi har gjort stemmerne op. Det er en fornøjelse at præsentere en stemmeprocent på hele:

14,84 % * = 2.768 stemmer

Det er med det højeste antal kandidater til dags dato (58 kandidater), og det er en valgdeltagelse, der i den grad springer alle rammer. Vi er meget stolte over resultatet og taknemmelige over, at så mange kandidater og vælgere har valgt at bakke op om nef Fonden i forbindelse med valget.

Efter en god valgaften med valgflæsk for alle kandidater og bestyrelse hos nef Fonden er armene kommet ned igen, og arbejdshandskerne taget på.

For allerede den 16. november 2017 mødes nef Fondens nuværende bestyrelse og konstaterer valget, hvorefter navnene på de valgte repræsentanter inkl. suppleanter kan offentliggøres. Den 7. december afholdes det første repræsentantskabsmøde for de nyvalgte kandidater med valg af bestyrelse for nef Fonden.

Vi takker alle for den store opbakning og deltagelse og håber, at interessen for og lysten til at følge nef fortsætter uændret. I finder os på nef.dk, facebook og linkedin.dk.

Kontakt:
For henvendelser vedrørende valget:

Direktør Marianne Eriksen, telefon 63 32 11 25
Direktionsassistent Anne Line Rosenørn Nielsen, telefon 63 32 11 72
Bestyrelsesformand Niels Mertz Rasmussen, telefon 66 10 77 76
Kommunikationskonsulent Mette Sørensen, telefon 63 32 11 51

Download vores pressemeddelelse her


nef har nået første delmål

Pressemeddelelse 11. oktober 2017.

Vi havde en målsætning, da vi startede vores valgkampagne op før sommer: Vi ville søge kandidater til vores repræsentantskab, så det i højere grad afspejler vores brede kundeunderlag på Nord­østfyn.

Den målsætning kan vi glæde os over at have nået og mere til.

Vi har fået en gårdejer, pædagogmedarbejder, energirådgiver, pensioneret læge, drift- og planlægningschef, vinkonsulent, byrådsmedlem, skolelærer, revisor, skibsingeniør, maskinmester, en tidligere borgmester, en aktiv advokat, regnskabschef, pensionsrådgiver, en kunstner, en adm. direktør, en kunde- og salgskonsulent, en teknisk chef, IT-ingeniør med trillinger, e-ingeniør og flere elektrikere, Vi har fået kvinder, mænd, unge og gamle -  i alt 60 kandidater.

Vi er glade og stolte over hver og en kandidat.

Men for at successen er helt hjemme, skal vi også have hævet stemmeprocenten og gerne til 10 eller mere. Det kommer ikke af sig selv. Det er vi godt klar over. Vores kunder på Nordøstfyn vil opleve, at vores domicil har udvidet åbningstider, og vi kommer ud i valgdistrikterne med et rullende valgsted. Her kan du komme forbi og afgive din elektroniske stemme, møde medarbejdere, nuværende repræsentanter og bestyrelsesmedlemmer fra nef. Vi gør det, fordi vi udelukkende har elektronisk afstemning, og hvis du har brug for hjælp eller spørgsmål, så står vi parate til at hjælpe dig.

Se på nef.dk, hvor og hvornår vi kommer til dit valgdistrikt.

Hold øje med din postkasse!

Fra den 23. oktober sender vi valgkort ud med posten. Hvis du er hurtig til at afgive din stemme, kan du afhente 2 biografbilletter* på Tårupstrandvej 15 i Kerteminde eller få dem udleveret i valgbussen.

Fakta om nef Fondens repræsentantskabsvalg 2017:

Du kan afgive din stemme fra den 24. oktober til og med den 14. november kl. 20.00. Valgkortet sendes ud med posten fra den 23. oktober.

nef Fondens repræsentantskab er fordelt over 3 distrikter.

Distrikt 1 har 27 kandidater
Distrikt 2 har 19 kandidater
Distrikt 3 har 14 kandidater

Der skal vælges 9 kandidater og 2 suppleanter i hvert distrikt.

Repræsentantskabet har ansvaret for at vælge de seks medlemmer, som sidder i nef Fondens bestyrelse.

Det med småt.

* Vi har 2 biografbilletter til de første 750 vælgere, der afgiver stemme til valget.

KONTAKT:
For henvendelser vedrørende valget:

Direktør Marianne Eriksen, tlf. 63 32 11 25
Direktionsassistent Anne Line Rosenørn Nielsen, tlf. 63 32 11 72
Bestyrelsesformand Niels Mertz Rasmussen, tlf. 66 10 77 76

 

nef Fonden søger nyt blod: Gennemsnitsalderen er faretruende høj

Foto: Helle Nordstrøm.

Direktør Marianne Eriksen har sat en kampagne i gang for at få flere til at engagere sig i deres lille lokale elselskab, som alle vi i forsyningsområdet er medejere af.
Foto: Helle Nordstrøm.

Artikel fra fyens.dk den 12. juli kl. 06:00. Læs den her.


Åbenhed giver positiv respons



Artikel fra Torsdag 6. juli 2017 kl. 07:38
Delt med tilladelse fra Kjerteminde Avis

nef sætter skub i kunderne

Læs artiklen (side 11) fra Kerteminde Ugeavis her
Tirsdag den 20. juni 2017

Så er repræsentantskabsvalget igen. Vil du være med?

Læs artiklen fra fyens.dk her.
Søndag den 18. juni 2017 kl. 14.00


I perioden fra den 25. oktober 2017 til og med den 13. november 2017, kan du møde vores mobile valgsted forskellige steder i de 3 valgområder. Her kan du komme forbi og få svar på dine spørgsmål og afgive din stemme.