Hvorfor stiger elpriserne, og hvordan kan jeg spare på forbruget?

Der er flere faktorer, som har indflydelse på den i øjeblikket høje elpris. Stigningen i prisen på el skal ses i forhold til det meget lave prisniveau tilbage i starten af corona-nedlukningen i foråret 2020. Derfor kan prisstigningen også i højere grad mærkes. El handles i dag på en international elbørs. Her er det den dyrest nødvendige elproducerende enhed, i øjeblikket gas, som styrer prisen på al strøm. En af de primære årsager til det høje prisniveau på el er derfor stigningen i prisen på gas.

Udbud og efterspørgsel er også af afgørende betydning. Da vinteren i 2020/2021 var koldere end tidligere år, steg efterspørgslen på gas til opvarmning og el, og prisen fulgte herefter. Samtidig har den nuværende politiske konflikt med Rusland resulteret i, at Rusland har skruet ned for leverancerne af naturgas til Vesteuropa. Naturgaslagrene er derfor halvtomme, men efterspørgslen stadig høj, og det giver de høje priser vi oplever lige nu. 

Den el, som vi bruger i Danmark, bliver produceret i både ind- og udland og kommer fra forskellige enheder/kilder. Mindre blæst til produktion af el via vindmøller fra Tyskland og mindre regn til el fra vandkraft har derfor også en betydning for elprisen.

De stigende CO2 afgifter til fordel for den grønne omstilling kombineret med en stigende efterspørgsel sender prisen yderligere i vejret.

Selvom elpriserne ikke er noget du som privatforbruger kan ændre, så er der alligevel flere muligheder, som du kan udnytte, for at skære ned på dit forbrug. Ved at ændre på dine vaner, kan du spare på regningen.  

Hvad kan du selv gøre for at spare på el, vand og varme?

Der er både de hurtige og de mere langsigtede muligheder for at spare på dit forbrug. Ved vaneændring kan du spare mindre beløb på flere områder. 

Der, hvor du har mulighed for at gøre en større forskel er ved at købe el til spotpris og samtidig følge dit forbrug time for time. Historisk set er el til spotpris givet den laveste el-pris. Du kan få el til spotpris hos nef Strøm. Generelt er prisen på el billigere i nattetimerne. Det kan derfor anbefales, at du eksempelvis vasker tøj og oplader elbilen i nattetimerne. Det kan også anbefales at spare på strømmen mellem kl. 17 og 20, hvor strømmen tit er dyrere.

Du kan her følge prisen på el helt ned på timebasis.

Vasketøj 

Når det kommer til vasketøj, så vask tøjet på lave temperaturer, gerne ved 30 grader eller derunder. Sørg også for at få samlet tøjet til en større vask - De fleste vaskemaskiner kan klare mellem 5 til 7 kg. Undgå at tørre tøjet i tørretumbleren og sæt centrifugeringen højt. På den måde sikrer du, at tøjet tørre hurtigere, når det hænges til tørre.

Madlavning

Der er også penge at spare ved madlavningen. Tjek at køleskabet står på 5 grader og fryseren på minus 18 grader, og sørg for at optø madvarer i køleskabet. På denne måde afgives gratis kulde til køleskabet. Hvis maden skal tilberedes i ovnen, så indsæt maden, mens ovnen opvarmes vha. varmluft. Når du bruger kogepladen, så kom låg på gryden, når du koger maden. Hvis du ejer en mikroovn, så gør gerne brug af den i stedet for den almindelige ovn.

El-apparater

Tjek, hvor meget dine el-apparater bruger i strøm. Er der evt. noget, som skal udskiftes? Her er det specielt de hårde hvidevare, hvor der kan spares. Du kan undersøge, hvor meget du rent faktisk kan spare, ved at udskifte dine gamle apparater på Energistyrelsens hjemmeside her. 

Varme

Hold også øje med varmen i de enkelte værelser. Sørg for en stabil fordeling af varmen. En behagelig temperatur kan opnås ved 21 grader. Når du lufter ud, så sørg for at skrue helt ned for termostaten på radiatorerne. Sørg for, så vidt det er muligt, ikke at stille møbler foran radiatorerne. På den måde kan varmen let og uhindret fordele sig optimalt i rummet.

Spar på længere sigt

Der er også muligheder for at spare på længere sigt. Bliver din bolig eksempelvis opvarmet gennem et olie- eller gasfyr, kan det på længere sigt betale sig at skifte til en varmepumpe gennem en abonnementsordning. Hvis du skifter til varmepumpe inden d. 4. april, kan du nå at drage fordel af håndværkerfradraget. Se mere om bestilling af varmepumpe her.

 

eloverblik.dk kan du følge dit forbrug i kWh helt ned på timebasis.

Hvis du gerne vil have et bedre overblik over dit elforbrug, så tjek eloverblik.dk. For at få adgang til dine stam- og måledata skal du logge ind på med dit NEMID.

Du skal være registreret med CPR, og det navn der er registreret hos os, skal være nøjagtig magen til det, der er registreret hos NEMID. Men der er mulighed for at tilknytte målepunktet, ved hjælp af målepunktsID (aftagenummer) og Webadgangskode. Begge dele fremgår af din regning.

Har du brug for hjælp, er du altid velkommen til at ringe på 63 32 11 00.