Status: Bøgebjerg Strand,

Så er gravearbejdet afsluttet ved Bøgebjerg Strand. Vi forventer at vi er færdige med at reetablere området i indeværende uge. De første kunder har allerede fået installeret nef Fiber i deres sommerhus. Vi vil løbende kontakte jer telefonisk eller pr. mail for at aftale tidspunkt for den færdige installation. Vi forventer at de fleste er tilsluttet nef Fiber medio juli måned.

Du er altid velkommen til at kontakte os på 63 32 11 00 vedr. projektet.

25.06.2018

Kære sommerhusejer ved Bøgebjerg Strand,

Tillykke!

Så er der tilmeldinger nok til at få etableret nef Fiber ved Bøgebjerg Strand. Vi forventer at være færdige med etableringen og installationen af fiberen inden sommerferien. Derfor begynder gravearbejdet snart, og i den forbindelse har vi brug for din hjælp.

Vi lægger en markeringspæl* af ved dit sommerhus senest den 26. april 2018. Markeringspælen skal du placere, der hvor indførselsstedet skal være til en stikledning. Så er vores gravefolk nemlig ikke i tvivl om, hvor de skal grave til.

Det eneste krav til markeringspælen er, at den skal placeres ved facaden ud mod offentlig vej, og at den er placeret senest den 13. maj 2018.





Ved indførselsstedet placeres fiberboksen. Den grå fiberboksen måler D55 x B135 x H135 mm og placeres umiddelbart indenfor i rummet, der hvor stikledningen føres ind. Fiberboksen skal tilsluttes en 230 V stikkontakt, som stilles til rådighed af dig.

Den 28. april og 12. maj mellem kl. 13-15 kan du træffe os ved transformerstationen overfor Bøgebjergvej 44, Dalby. Her kan du komme forbi og få yderligere information om etableringen og svar på de spørgsmål du måtte have.

Du er altid velkommen til at kontakte os på 63 32 11 00 vedr. projektet.

* Markeringspælen er en træpind markeret med en rød malet top. Markeringspælen ligger i et plastikrør.

19. april 2018, mes

 



Vi er i god dialog med bestyrelsen omkring tilbud om tilslutning til fiberbredbånd til Bøgebjerg Strand.

Forudsætningen for dette gode tilbud er, at vi kan lave alt gravearbejdet og installation i huset i en sammenhængende arbejdsgang og at mindst 80 % af husene vil være med fra starten af.