Hos nef har vi etableret områder med biodiversitet og insekthoteller. Her på siden kan du læse lidt mere om projektet og, hvordan du selv kan skabe biodiversitetsområder og opbygge dit eget insekthotel.

Få et overblik over vores bede ved nef og, hvordan du bygger dit eget insekthotel her.

Skab biodiversitet i din egen have

Det behøver ikke at være besværligt at etablere biodiversitetsområder i haven. Et godt sted at starte kan eksempelvis være at lade haven gro til i udvalgte områder.
For at skabe bede i stil med dem vi har ved nef, skal du have skabt et nærringsfattigt område. Dvs., at du skraber det øverste lag græs og muld væk, og herefter placerer et lag sand eller grus i området, hvor du planlægger at etablere dit bed. Kig evt. efter bakkesand eller bakkegrus. Du behøver selvfølgelig ikke lave dine bede lige så store som dem vi har ved nef. Find den størrelse, som du synes passer til netop din have. Glem ikke at placere dine biodiversitetsområder på steder, hvor planterne får rig mulighed for sol.
Hos nef har vi sået Kerteminde Kommunes frøblanding. Blandingen indeholder frø fra 13 forskellige vilde planter, der alle vokser frit i Kerteminde Kommune. Planterne trives bedst i et nærringsfattigt område, hvor de ikke er i konkurrence med mange andre planter. Alle planterne er vigtige for bier og sommerfugle, fordi de indeholder vigtig nektar og foder. Du kan se mere om frøblandingen her.
Hos nef startede vi med at så og plante henover foråret. Når du har sået planterne eller frøene, så sørg for at vande morgen og aften. På den måde kan planterne nå at optage væsken.
Kerteminde Kommunes hjemmeside kan du finde mere inspiration til, hvordan du kan skabe en øget biodiversitet i din have. Du kan også dykke ned i Miljøministeriets kampagnesite for et Danmark med øget biodiversitet. Her kan du rigtig nørde og gå i dybden med gode tips og tricks til at skabe mere liv i din have.